Øland og 2 x MidtVest

Wienerklassiske perler med Ensemble MidtVest og Orkester MidtVest dirigeret af Christian Øland


emv_winds

Jysk Musikteater, Silkeborg

31.03.19 kl. 15.00

 

Quben, Ikast

03.04.19 kl. 19.30

 

Kulturcenter Limfjord, Skive

04.04.19 kl. 20.00

 

For info om billetter klik på sted/dato ovenfor.

 

Medvirkende

Ensemble MidtVest:

- Charlotte Norholt, fløjte
- Peter Kirstein, obo
- Neil Page, Horn
- Yavor Petkov, fagot

Orkester MidtVest

Christian Øland, dirigent

 

Program

Beethoven: Coriolan Ouverture op. 62 i c-mol (1807)
W.A. Mozart: Sinfonia concertante KV 297b i Eb-dur (1778)
- med fire solister på fløjte, obo, horn og fagot.
Beethoven: Symfoni nr. 1 (1800)

 

MidtVest x 2

Orkester MidtVest og Ensemble MidtVest kan ved denne koncert opleves på én gang, når fire musikere fra Ensemble MidtVest optræder som solister i Mozarts Sinfonia Concertante. Koncertens dirigent hedder Christian Øland, som på trods af sin unge alder allerede er en eftertragtet figur, der har dirigeret mange af de professionelle orkestre i Skandinavien.

 

christian_oland3Vemodig Mozart og energisk Beethoven

Mozart satte en ære i at skrive musik, som kunne forstås og værdsættes af både kendere og ikke-musikkyndige. Denne koncert er derfor et godt sted at starte, hvis man er uvant med den klassiske musik - og et godt sted at fortsætte, hvis man allerede er erfaren.

 

Koncerten åbner med Beethovens Coriolan Ouverture, som er fra hans såkaldt "heroiske periode" og som udtrykker den kraftfulde stil, han blev berømt for. Musikken er fængende med stærke kontraster mellem et slagkraftigt hovedtema og et mere lyrisk sidetema. Ouverturen er skrevet med inspiration fra skuespillet Coriolan (1802) af Heinrich von Collin, som i dag kun huskes pga. Beethovens prægtige ouverture.

 

Mozarts Sinfonia Concertante for fire træblæsere hører til de mest populære værker inden for denne genre, som er en "cross over" mellem koncert og symfoni - her dog med mest vægt på koncertgenren. Mozarts originale manuskript til værket er gået tabt, men Robert Levin har lavet en rekonstruktion på basis af det materiale man har fra Mozarts hånd. Musikken er medrivende, men også blød og vemodig.

 

Beethovens 1. symfoni er skrevet af en ung, fremadstormende Beethoven, som, siden han flyttede til Wien i 1792, havde taget byen med storm med sine klaverværker og -improvisationer. I sin første symfoni viderefører han tidens største instrumentalgenre, samtidig med at han begynder sin radikale fornyelse af den. Værket er præget af de symfoniske traditioner etableret af Mozart og Haydn - og af Beethovens ungdommelige energi og originalitet.

​​

Orkester MidtVest

Orkester MidtVest kan i 2019 fejre sit 25 års jubilæum. Siden det i 1994 blev oprettet under navnet Ringkøbing Amts Symfoniorkester har det givet massevis af koncerter, udklækket dusinvis nye orkestermusikere - og de seneste år oplevet en vækst i publikumsinteressen. Orkestret har base i Holstebro og besætningen er en blanding af unge talenter, bl.a. MGKere, dygtige amatører samt professionelle musikere, der indtager de ledende pladser. Læs mere om orkestret på www.omv.dk.

 

Find mere info om solisterne på http://www.emv.dk/om-ensemblet/ensemble-midtvest/musikere/.

 

 


« Tilbage