Bruno Campo dirigerede MiVU i symfonisk koncert

Bruno Campo - Alan Bechoam 2.jpg

Denne koncert blev afholdt i efteråret 2017. Her kan du læse om koncerten, programmet og de medvirkende i den oprindelige tekst nedenfor.

 

-------------------------

 

For fjerde år i træk er Bruno Campo på besøg i det midtvestjyske! Hans levende direktion har hver gang begejstret publikum og givet koncerterne en ekstra strejf af energi. Denne gang står han i front for Orkester MidtVests ungdomsafdeling, MiVU - MidtVestjysk Ungdomssymfoniorkester.


MiVU optræder i samarbejde med Det Midtjyske Strygersamarbejde, og orkestrest består af over 50 musikere på strygere, blæsere og slagtøj - fortrinsvis i alderen 12-20 år.

MiVU spiller et varieret program med kendte klassikere som Griegs I Dovregubbens Hal fra Peer Gynt, filmmusik fra Pirates of the Caribbean og iørefaldende melodier af Lumbye, også kaldet "Nordens Strauss". Koncerten indeholder desuden stykker for orkester med solister fra Det Jyske Musikkonservatorium, nemlig Bruchs Kol Nidrei for orkester og cello og Lumbyes Koncertpolka for to violiner og orkester. 

Medvirkende:
Rebecca Carvalho E Silva Fuglsig, cello
Nicolas Sublet, violin
Romane Queyras, violin
Bruno Campo, dirigent
Roberto Sarno, koncertmester
MiVU

Koncerten er tilgængelig for alle uanset alder og forhåndskendskab til klassisk musik. Børn er meget velkomne - det er en spændende oplevelse for børn at se andre børn og unge optræde for dem.

 

Koncerten afholdes to gange:

 

Søn 24. sep. kl. 15.00 i Viborg Musiksal, Gravene 25, 8800 Viborg

Ons 27. sep. kl. 19.30 på Vestjysk Gymnasium Tarm (VGT)


Lokal arrangør: Skjern Tarm Musikforening. http://www.skjerntarmmusikforening.dk/

 

 


« Tilbage