2017 Jubilæumskoncert med Mendelssohn og Gade

Elsebeth Dreisig, sopran

Søren Birch, dirigent

Midtjysk Kammerkor, Randers Bykor, Kor 72*

 

Koncerter

Søn 26.03.17                     Kl. 16.00            Viborg Domkirke.

Lør 01.04.17                      Kl. 16.00            Sct. Peders Kirke, Randers.

Søn 02.04.17                     Kl. 16.00            Holstebro Kirke.

 

Koncertrækken blev en stor succes med 350 publikummer i Viborg Domkirke og i alt knap 700 ved de tre koncerter til sammen.

 

--------------------------------------------

 

Præsentation af koncerten

 

Elsebeth13_red.jpg

I anledningen af kulturhovedstadsåret 2017, 200-året for N.W. Gades fødsel og 500-året for Reformationen afholder Orkester MidtVest en koncertrække med værker for orkester, kor og sopransolist. Koncerterne afholdes i Viborg Domkirke, Sct. Peders Kirke i Randers og i Holstebro Kirke.

Programmet består af Gades gennembrudsværk - hans storslåede opus 1 - Efterklange af Ossian, to større værker af Mendelssohn: Hear My Prayer og Salme 42; samt en reformationssalme, Vor Gud han er så fast en borg, i et nyt arrangement lavet af Søren Birch med støtte fra Statens Kunstfond.

 

Solisten er en af Danmarks bedste sopraner, Elsebeth Dreisig, og dirigenten er Søren Birch, som har dirigeret talrige koncerter med kor og orkester, og som desuden er en garvet musikpædagog med mange års erfaring som underviser på konservatoriet.

 

Billetter

Billetter koster 100 kr pr stk. Unge under 20 år har fri entré.

Billetter kan købes i forsalg via linkene øverst på siden (ud for koncertstedet) samt i døren på koncertdagen fra kl. ca. 15.30, hvis ikke der på forhånd er udsolgt.

 

Koncerten varer ca. 1 time og 10 min.

Dørene åbnes ca. kl. 15.30.

* Korsammenslutningen Kor72 medvirker kun ved koncerten i Viborg Domkirke.

 

sorenbirch1_red.jpg


« Tilbage