Sidste nyt

12. januar 2018
Aber können sie waltzen...?


Aber können sie waltzen...?


Ole Faurschou har studeret i Wien. Han dirigerer Orkester MidtVests nytårskoncerter - i år med ægte wienervals

 

For millioner af mennesker over hele verden er det en fast nytårstradition, at man sidder (eller ligger) foran fjernsynet nytårsdag og overværer tv-transmissionen af den festlige nytårskoncert med Wiener Philharmonikerne. Et af højdepunkterne er, når orkestret spiller de fejende flotte wienervalse som "An der schönen, blauen Donau". Så er det lige før, at man får lyst til at rejse sig fra sofaen og danse rundt med støvsugeren for at fjerne den sidste konfetti fra nytårsfesten.

 

Ole Faurschou får en helt særlig glød i øjnene, når han fortæller om Wiener

olefaurschou1

Philharmonikerne.  Han har nemlig hørt dem selv flere gange, da han studerede orkesterdirektion i Wien - blandt andet også med dirigent Riccardo Muti, som stod på podiet ved dette års nytårskoncert.

 

Og her i januar står Ole Faurschou med dirigentstokken, når det regionale symfoniorkester, Orkester MidtVest, spiller sine traditionsrige nytårskoncerter i Holstebro, Ringkøbing, Hanstholm og Viborg.

 

Nytår er helt speciel

"Nytårskoncerter er noget helt specielt. Der opstår en særlig varme, hvor man kan ramme en streng i publikum, så de klinger med. Det er som om, der sker noget inde i kroppen," siger Ole Faurschou og læner sig frem i stolen, mens han taler sig varm.

 

"Nytår er et særligt tema. Der er ikke nogen af de mere tungsindige symfonier - ikke at der er noget galt med dem - men nytåret indbyder til musik med en lysere klangbund. Vi ved som publikum godt, at vi er inviteret til noget underfundigt; noget skamløst godt!" udbryder Ole Faurschou og smiler som katten, der lige har tømt skålen med fløde.

 

Er den musik, vi kender fra nytårskoncerten i Wien en slags "klassisk musik light"?

 

"Nej, det synes jeg ikke, man kan sige. Wiener-musik er vokset ud fra en tradition, hvor man festede, hyggede, dansede og havde det sjovt sammen. Så det blev skabt som en slags brugsmusik. Men komponisterne var jo hamrende gode til det, især Strauss og Lehár. Hvor er det bare godt skruet sammen! Og det er jo ikke mindre godt skrevet end Beethoven og Mozart. Det er bare en anden genre," forklarer Ole Faurschou.

 

Swing og vals

Faktisk er de klassiske wienervalse beslægtet med jazz. Duke Ellington erklærede, at "it don't mean a thing, if you ain't got that swing", og det er ikke engang løgn.

 

"Man kan ikke spille jazz, hvis man kun kigger på noderne. Musikken swinger simpelt hen ikke, hvis man bare spiller det der står. Og sådan er det faktisk også med wienervals: Hvis man spiller det helt stringent efter noderne, så er det næsten umuligt at danse til, men de rigtige wiener-orkestre 'snyder lidt' med rytmen, så musikken løfter sig, og danserne nærmest svæver til musikken. Det er også derfor, at symfoniorkestrene i Østrig bliver bedømt på, om de nu også kan 'valse', for de kan nok spille musik, 'aber können sie waltzen?'," fortæller Ole Faurschou og nynner en dansevenlig valsetakt for at illustrere sin pointe.

 

Særlig kultur i Wien

 

Det er ikke tilfældigt, at han er så begejstret for wienervals. For 15 år siden gennemførte han en overbygning på sin dirigent-uddannelse på konservatoriet i Wien. Eller rettere: På "Universität für Musik und darstellende Kunst Wien".

 

"Er det ikke skønt? De kan noget med titler i Østrig og Tyskland," siger han og griner.

 

Opholdet i Wien var en gave til en musikelsker.

 

"Der er en orkesterkultur i Wien, som er svær at få øje på herhjemme eller andre steder. Det fineste dernede er at spille i et orkester - eller at man som by er hjemsted for et orkester. Herhjemme har vi mere fokus på solister, men i Østrig er det meget prestigefyldt at være en del af orkestret," siger han.

 

Den store kulturby har bevaret nogle af traditionerne fra det bedre borgerskab og bedre tider, så der afvikles en lang række baller fra efteråret og langt ind i foråret.

 

"Det fineste er Wiener Staats Oper Ball, hvor toppolitikere, diplomater, FN- og NATO-repræsentanter og så videre deltager, og så har man en hel række baller derefter. Selv konditorernes brancheforening har deres eget 'Zuckerbäckerball', og selv de hjemløse har deres eget bal," fortæller Ole Faurschou.

 

De mange baller og koncerter betød for eksempel, at han i løbet af blot et år kunne overvære alle de kendte standardværker fra operaen, hvor det måske ville tage Det kgl. Teater i København 20 år at vise alle værkerne.

 

Lokal stjerne-solist

Ved Orkester MidtVests nytårskoncert er der også et par operanumre på programmet. Solist Peter Lodahl, oprindeligt fra Herning og vokset op som medlem af det berømte Herning Drengekor, skal blandt synge uddrag af operetten "Farinelli". Mange husker formentlig Poul Bundgaards hyldestsang til "Bordets glæder", der stammer fra netop denne operette.

 

alletre

Her ses Peter Lodahl tv og Ole Faurschou th sammen med Natasja Crone, som skal være  konferencier ved koncerterne, foran Orkester MidtVest ved en prøve.

 

"Jeg studerede i Aarhus lige som Peter Lodahl, så det er sjovt at se ham igen. Det er ikke så længe siden, jeg oplevede ham i 'Rigoletto' på Det kgl. Teater, så jeg har set vældig meget frem til, at han skulle optræde sammen med Orkester MidtVest. Og jeg må sige, at jeg blev begejstret til prøverne. Han har et kæmpemæssigt vokalt overskud! Han er klar over, hvad han vil have, og han kender musikken, uanset om det er 'Farinelli' eller 'Nessun Dorma'. Man kunne mærke på orkestret, at - puha - her er én, vi virkelig kan arbejde sammen med. Det bliver fantastisk til koncerterne," siger Ole Faurschou.

 

OrkesterEfterskolen

 

Orkester MidtVest er et sammensat symfoniorkester med nogle få professionelle musikere, suppleret med meget dygtige amatører og talenter fra de midt- og vestjyske musikskolers konservatorieforberedende MGK-uddannelser. Og så en lille håndfuld særligt talentfulde elever fra OrkesterEfterskolen i Holstebro.

 

Sidstnævnte sted er Ole Faurschou også timelærer.

"Jeg tror ikke, der er noget musikpædagogisk sted i Danmark, som er mere spændende end OrkesterEfterskolen. Her har eleverne et fællesskab, hvor de er sammen 24 timer i døgnet om musik. På musikskolerne stopper de ofte, når de fylder 12 år, netop fordi de mangler fællesskabet. Men på efterskolen bliver de påvirket hele tiden og fra alle sider: Hørelære, værklytning, kormusik, orkestermusik, ensemblesang. De udvikler sig med stormskridt, når de er her," siger Ole Faurschou.

 

Men efterskolelivet er ikke kun altopslugende for eleverne. Det fylder også meget hos lærerne, og derfor er Ole Faurschou ikke lærer på fuld tid.

 

"Det opsluger elevernes liv fuldstændig, og vi taler jo også ofte om eleverne, når vi er hjemme. Det ville blive for meget, hvis både Charlotte og jeg var her på fuld tid, så jeg arbejder meget med skiftende projekter. I efteråret var jeg f.eks. på Kgl. Teater, hvor jeg var korsyngemester," fortæller Ole Faurschou.

 

Han har en afstikker til Berlin for at dirigere et orkester, men ellers er højdepunktet i januar de festlige nytårskoncerter med Orkester MidtVest. Og ja, Orkester MidtVest kan valse, forsikrer han.

 

Klik her for at læse mere om nytårskoncertrækken her.


« Tilbage