Sidste nyt

30. oktober 2018
Orkester MidtVest får eget CVR-nummer

Orkester MidtVest får eget CVR-nummer

 

Orkester MidtVest er en selvejende institution, som i mange år har delt administration med Holstebro Musikskole og i økonomisk henseende virket under musikskolens CVR-nummer. Efter pålæg fra Holstebro Kommune har Orkester MidtVest pr. 1/1-2019 fået eget CVR-nummer og vedtægterne revideret. (Vedtægterne kan læses her.) Denne konstruktion er den mest rigtige juridisk og økonomisk, da de to institutioner begge er selvejende og derfor bør fungere separat.

 

Det tætte samarbejde om det musikalske vil dog fortsætte med uformindsket styrke! Et samarbejde, som blandt andet handler om talentudvikling, undervisning i relation til orkesterspil, orkesterpraktik for MGKere og afholdelse af prøver i Orkestersalen ved Holstebro Musikskole.

 

På det økonomiske plan betyder adskillelsen, at Orkester MidtVest skal oparbejde en større egenkapital, så orkestret kan fortsætte sin positive udvikling og stadig lave store koncertproduktioner uden at blive udfordret på likviditeten. Desuden betyder det, at bogføring, løn og revision ikke længere vil ligge hos musikskolen og dens samarbejdspartnere, men i stedet hos Orkester MidtVests og dets egne samarbejdspartnere.

 

Orkester MidtVests CVR-nummer er pr 1/1-2019: 39906341

Orkestrets bankkonto: 7600-1538966


« Tilbage