Sidste nyt

16. april 2015
Publikumsrekord ved Orkester MidtVests festival-koncerter

 

Bruno CampoPublikumsrekord ved Orkester MidtVests festival-koncerter

 

Ved festivalen Klassiske Dage spillede Orkester MidtVest tre koncerter - alle med flot publikumsopbakning! I Tarm var salen fyldt med ca. 175 koncertgæster, i Aarhus optog de knap 700 fremmødte næsten alle pladser på gulvet, og i Holstebro var der 471 fremmødte, som fik en forrygende koncertoplevelse...

 

"... hold nu op, hvor er de dygtige..." skrev Dagbladet Holstebros journalist om musikerne fra OMV, REMUS og Det Jyske Musikkonservatorium. Hun tøver heller ikke med at kalde afslutningen på koncerten 1. okt. i Holstebro Musikteater "den mest forrygende koncertafslutning, der længe er set og hørt i byen."

 

"Vi har de senere år haft stor tilslutning til vores nytårskoncerter, men det er som om, publikum i Holstebro og det vestjyske mere og mere har taget orkestret til sig - også når det gælder koncerter med et mere klassisk repertoire," siger orkesterchef Niels Bastrup. "Jeg tror folk har oplevet både i år og ved Klassiske Dage sidste år, at en symfonisk koncert kan være sprudlende, smuk og energisk på samme tid - og alt andet end kedelig. Desuden vægter vi at give publikum en præsentation af det de skal høre, så man kan få en god oplevelse uden det store forhåndskendskab."

 

 

(Forhåndsomtale af koncerten herunder.)

 

Orkester MidtVest og REMUS gentager samarbejdet og giver sammen med studerende fra Det Jyske Musikkonservaotirum tre koncerter i forbindelse med festivalen Klassiske Dage. Orkestret dirigeres af den dynamiske Bruno Campo. Klassiske Dages tema er "Carl Nielsen 150 år", så der bliver helt sikkert noget Carl Nielsen på programmet! Mere info om koncerterne følger på et senere tidspunkt.

 

Koncerter

29. sep. 2015 kl. 19.30     Koncert i Tarm på Vestjysk Gymnasium Tarm (VGT)

30. sep. 2015 kl. 19.30     Koncert i Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal

1. okt. 2015 kl. 19.30       Koncert i Holstebro Musikteater

 

Besætning

Hvis du ønsker at spille med, så klik i menuen til venstre på "Spil med!" Hvis du har spillet med tidligere, så se intranettet for information om prøveforløb, tilmelding mm.

 

Carl Nielsen.jpg


« Tilbage