FAQ - om MiVU tilmelding

Hvordan tilmelder man sig?

Tilmelding foregår online. Læs først om MiVU her og tilmeld dig via linket på den side du kommer hen til - eller via "Tilmelding" i menuen i venstre side.

 

Hvem spiller med i MiVU?

Musikerne er børn og unge i alderen ca. 12-20 år, hvoraf en stor del er elever på musikskolernes talentlinjer. MiVU fungerer som praktikorkester for talentlinje-elever med orkesterinstrumenter, som alle forventes at deltage i orkestret. Musikerne kommer fra hele Midtjylland med hovedvægt i det midtvestjyske, da orkestrets base er Kulturskolen Viborg og sekundært Holstebro Musikskole.

 

Hvordan vurderes det, om man kan optages i MiVU?

I udgangspunktet vurderer den enkelte selv sammen med sin lærer, om man har det niveau, der er beskrevet ovenfor. Er man i tvivl kan man kontakte koordinatoren. Alle tilmeldinger gennemses af koordinatoren og orkesterchefen, og hvis der er i tvivl om niveauet rækker, så tager vi en snak med den enkelte musiker på forhånd. Er der for mange tilmeldinger på et enkelt blæserinstrument (eller slagtøj), kan der indkaldes til prøvespil om pladserne.

 

Hvor meget erfaring skal man have?

Du skal have modtaget undervisning i ca. fem år og kunne spille i tonearter med 3-4 fortegn, gerne mere. Blæsere skal selv kunne bære en stemme med rimelig sikkerhed i en sammenspilssituation.

 

Indenfor Suzuki-violin svarer det til hæfte 4 og opefter. Indenfor ABRSM-systemet svarer det til ca. grade 4-6 for strygere og 5-7 for blæsere. Repertoiret bliver tilrettelagt, så det passer til den besætning, der kan formes af de tilmeldte. Eksempler på tidligere repertoire er bl.a. Ungarsk dans nr. 5 af Brahms, Schindlers Liste tema af J. Williams, Pavane af Fauré og Orientalsk Festmarch af Carl Nielsen. Klik her for at høre smagsprøver fra MiVUs tidligere koncerter

Tilmelder man sig for et helt år af gangen?

Vi opfordrer til, at man tilmelder sig et helt år af gangen. Det skaber kontinuitet og sammenhold, og det øger dine chancer for at få en plads i orkestret, hvis der er rift om pladserne på dit instrument. Har du kun mulighed for at deltage i et projekt, så klikker du det af, når du tilmelder dig. 

 

Hvad er MGK område MidtVest?

MGK område MidtVest dækker et område med flg. 10 musikskoler:

Kulturskolen Viborg

Ringkøbing-Skjern Musikskole

Struer Musikskole

Skive Musikskole

Lemvig Musikskole

Holstebro Musikskole

Ikast-Brande Musikskole

Herning Musikskole

Musikskolen på Mors

Thisted Musikskole




« Tilbage