Klassikere fra det 20. årh.

Carl Nielsen: Pan og Syrinx, naturscene for orkester

I 1918 komponerede Nielsen dette tonedigt, som han fandt inspiration til i Ovids Metamorfoser. Skæbnen ville, at en af hans døtre Søs havde mødt den navnkundige Emil Telmanyi på dette tidspunkt og som bryllupsgave tilegnede Nielsen dem dette stykke. I Ovid fortælles det, at Pan efterstræbte den lille nymfe, Syrinx, men hun ville ikke vide af ham og derfor flygtede hun. Under flugten nåede hun til bredden af en flod. Pan var tæt på at nå hende, da de endnu højere magter forbarmede sig over hende og forvandlede hende til et siv, der stod og vajede ved flodbredden. I sorg over dette uopnåelige skar Pan sig så en fløjte af sivet og prøvede gennem sit spil på den at glemme sin længsel.

Stykkets symbolik af erotiske undertoner og samtidigt den uopnåelige kærlighed siges dog at vedrøre Nielsens eget ægteskab, som langt fra altid var lykkeligt.

 

Sergej Prokofiev: Violin Koncert nr. 2, g-mol, op. 63

Prokofiev søgte gennem hele sit liv uafhængighed og originalitet som komponist. "Jeg hader imitation og konformitet. Originalitet er altid mit mål". 18 år efter sin første violinkoncert fik han i 1935 en opfordring til nr. 2 fra violinisten Robert Soëtens. 1935 var også Prokofievs sidste år i Vesten, som han brugte på at turnere rundt i hele Europa. Første sats tema var skrvet i Paris, anden sats tema i Moskva, orkestrationen blev til i Baku, og første opførelse i Madrid. På dette tidspunkt i sin karriere søgte han at komponere i en nyere stil end tidligere baseret på en melodik, som var både enklere og samtidigt  mere tilgængelig for musikalsk udvikling og variation.

 

Ottorino Respighi: Gli Uccelli (Fuglene)

Ottorino Respighi (1879-1936) var en af de førende italienske komponister af sin generation inden for symfoniske værker og orkesterarrangementer. Som musiker i et russisk orkester studerede han hos Rimskij-Korsakov, og tilegnede sig her en udstrakt fornemmelse for orkestration. Hans stil er meget konservativ men imødekommende og fyldt med smukke melodier og farverig harmonik. Suiten Gli Uccelli (Fuglene) blev komponeret i 1927 i fem satser, hvis materiale var hentet hos forskellige komponister fra det 17. og 18. årh. Præludiet er baseret på en arie af Pasquini som en slags ouverture. Anden sats, La Colomba (Duen) er oprindelig af den franske komponist Gallot, medens den tredje, La Galina (Hønen)  også er titlen på en af Rameaus cembalostykker fra 1731.

L'Usignuolo (Nattergalen) kende man ikke den oprindelige komponist til, mens Respighi i femte sats nok engang benytter sig af musik af Pasquini. Fuglenes individuelle egenskaber kommer tydeligt frem i de meget beskrivende satser med den virtuose orkesterbehandling.


« Tilbage