Orkesterchef til Orkester MidtVest

Orkesterchef til Orkester MidtVest

Orkesterchef til Orkester MidtVest

Orkester MidtVest søger pr. 1. september 2022 eller snarest herefter en ambitiøs og udadvendt orkesterchef, der formår at videreføre orkestret på højst muligt niveau og formulere en ambitiøs plan for fremtiden i samarbejde med orkestrets bestyrelse og samarbejdspartnere.

 

Orkesterchefen er ansvarlig for den daglige drift og udvikling af orkestret, og har følgende kvalifikationer

  • Indsigt i musikområdet herunder viden om klassisk musik
  • Lyst til og erfaring med at arbejde med unge musikere og MGK-studerende
  • Gode samarbejdsevner
  • Erfaring med projektledelse og økonomistyring

Blandt arbejdsopgaverne er

  • Kunstnerisk ledelse herunder programlægning
  • Ansættelse af musikere, dirigenter og solister
  • Ansættelse af teknisk personale
  • Planlægning af prøver og koncerter
  • Markedsføring, PR og salgsarbejde af koncerter
  • Økonomistyring, budgetlægning mv.
  • Fundraising mv.
  • Ansvarlig for tilvejebringelse af nodemateriale mv.

Stillingen er på deltid, og normeret til 20/37 og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FMM og KL for musikskoleledere.

For yderligere oplysninger

kontakt bestyrelsesformand Jens Dammeyer Sørensen på mail jens.dammeyer.soerensen@holstebromusikskole.dk eller telefon 96 11 67 01.

Frist

Ansøgning sendes senest den 27. maj 2022.

Der forventes ansættelsessamtaler i uge 23.

Orkester MidtVest blev oprindeligt oprettet af Ringkjøbing Amt i 1993. Det har siden 2010 været en selvejende institution med hovedformål at støtte uddannelsen af unge, talentfulde
orkesterelever bl.a. fra MGK MidtVest. Orkestret består herudover af professionelle musiklærere og assistenter primært fra landsdelen. Orkestret laver 2-3 koncertrækker om året med primært symfonisk besætning. Desuden bidrager orkestret til driften af MidtVest Ungdomssymfoniorkester MiVU.

 

Kort om os

Orkester MidtVest er symfoniorkester for hele Midt- og Vestjylland og består af både professionelle musikere og spirende talenter.

Vores opgave er at fremme talentudviklingen og udbrede glæden ved klassisk musik til et stadig større publikum.

Orkesterchef til Orkester MidtVest

Wolfgang Amadeus Mozarts sidste mesterværker blev udbredt med dansk hjælp og kan til april opleves i tre midtjyske kirker.

Det var Wolfgang Amadeus Mozarts tidligere elev og komponist Franz Xaver Süssmayr, der af Constanze blev peget på til at færdiggøre Requiet ud fra Mozarts skitser. Men enken fik også hjælp fra dansk side.

- Hvad mange ikke ved er, at det var den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der hjalp Constanze i det store arbejde med at forvalte og udgive Mozarts efterladte værker. De to mødtes i 1797, da danskeren var ansat i den danske udenrigstjeneste i Wien, fortæller Niels Bastrup.

Constanze og Georg blev viet i 1809 og flyttede året efter til København, hvor de sammen boede i 10 år. Parret samarbejdede ikke kun tæt om at få udgivet Mozarts værker, men også på historiens første biografi af W. A. Mozart, der blev udgivet to år efter den danske diplomats død i 1828.

Musik fra tiden i København

Koncerten indledes med musik fra Constanzes tid i København af en af hendes bekendte fra tiden i Danmark, komponisten F.L.Æ. Kunzen.

Koncerten byder desuden på en perle af en Mozart-arie, som han skrev til sin hustru Constanze, og som hun sang ved uropførelsen i Salzburg, ”Et Incarnatus est” fra ”Den store Messe” i c-mol. Slutteligt høres Mozarts sidste værk ”Requiem i d-mol” i den version, som Süssmayr færdiggjorde ud fra Mozarts skitser. 

Orkester MidtVest får i koncerten musikalsk selskab af Aarhus Universitetskor, Søren Birch (dirigent), Steffen Bruun (bas), Anders Kampmann (tenor), Josefine Andersson (alt) og Frederikke Kampmann (sopran, skuespiller). Koncerten opføres i Viborg Domkirke 3. april; i Nørrelandskirken, Holstebro 9. april og i Sankt Lukas Kirken, Aarhus 10. april. Alle koncerter starter kl. 16.00, og der kan købes billetter på Orkester MidtVests hjemmeside samt i døren - med forbehold for udsolgt.

Orkesterchef takker af

Koncertrækken markerer også afslutningen på Niels Bastrups periode som orkesterchef. Niels Bastrup kom til i 2013 og har således stået i spidsen for Orkester MidtVest i mere end otte år.

- Jeg er taknemmelig for de otte gode år, jeg har haft med Orkester MidtVest og de mange engagerede mennesker omkring det, og jeg synes, vi kan se tilbage på en masse gode koncertrækker både i de lokale musikforeninger og i de større koncertsale.

Orkestrets fokus på talentudvikling har været en vigtig hjørnesten i Niels Bastrups periode, hvor næste trin i denne udvikling bliver MidtVest Ungdomsorkesters deltagelse i Florence Youth Festival i Italien til sommer. Niels Bastrup tiltræder en stilling som Sales Manager ved firmaet EarMaster, som laver software til musikundervisning i hørelære og musikteori.

Kontakt

Orkester MidtVest
c/o Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16
7500 Holstebro

Orkesterchef
Oliver Quast
Tlf. 24888777
mail@omv.dk

Se flere

CVR 39906341
Konto 7600 - 1538966