Orkesterchef til Orkester MidtVest

Orkester MidtVest søger pr. 1. marts 2025 eller snarest herefter en ambitiøs og udadvendt orkesterchef, der formår at videreføre orkestret på højst muligt niveau og formulere en ambitiøs plan for fremtiden i samarbejde med orkestrets bestyrelse og samarbejdspartnere.

SØG STILLINGEN HER.

Orkesterchefen er ansvarlig for den daglige drift og udvikling af orkestret, og har følgende kvalifikationer:

• Indsigt i musikområdet herunder viden om klassisk musik
• Kendskab til repertoire for symfoniorkester
• Lyst til og erfaring med at arbejde med unge musikere og MGK-studerende
• Gode samarbejdsevner
• Erfaring med projektledelse og økonomistyring

Blandt arbejdsopgaverne er:

• Kunstnerisk ledelse herunder programlægning
• Udvælgelse af musikere, dirigenter og solister og indgåelse af kontrakter med disse
• Planlægning af prøver og koncerter
• Markedsføring, PR og salgsarbejde af koncerter
• Økonomistyring, budgetlægning mv.
• Fundraising m.v.
• Ansvarlig for tilvejebringelse af nodemateriale m.v.

Stillingen er på deltid, og normeret til 15/37 og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem FMM og KL for musikskoleledere.

For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Jens Dammeyer Sørensen på mail: jens.dammeyer.soerensen@holstebromusikskole.dk eller telefon: 22 67 60 72.

Indsend ansøgning med CV og evt. relevante bilag senest den 8. januar 2025. Der forventes ansættelsessamtaler i uge 4 og/eller 5.

Orkester MidtVest blev oprindeligt oprettet af Ringkjøbing Amt i 1993. Det har siden 2010 været en selvejende institution med hovedformål at støtte uddannelsen af unge, talentfulde
orkesterelever bl.a. fra MGK MidtVest. Orkestret består herudover af professionelle musiklærere og assistenter primært fra landsdelen. Orkestret laver 2-3 koncertrækker om året med primært symfonisk besætning. Desuden bidrager orkestret til driften af MidtVest Ungdomssymfoniorkester MiVU. Orkester MidtVest samarbejder med Holstebro Musikskole hvad angår varetagelse af administrative opgaver (bogholderi og markedsføring) samt medvirken af teknisk personale fra Holstebro Musikskole.

NYTÅRSKONKURRENCE

Orkester MidtVests Nytårskonkurrence 2025

Er du glad for musik og kreativ med ord? Så er Orkester MidtVests nytårskonkurrence måske lige noget for dig! Vi inviterer dig til at skrive en ny, dansk tekst til Elgars berømte melodi Land of Hope and Glory, som vi vil synge sammen til vores festlige nytårskoncerter i januar 2025.

Sådan deltager du i konkurrencen

  • Skriv en ny tekst til Land of Hope and Glory på dansk. Teksten kan enten bestå af to eller fire vers.
  • Hvert vers skal have 4 linjer, og i andet vers gentages linje 3 og 4.
  • Vi opfordrer til at lade dig inspirere af den by, hvor koncerten finder sted, og vi sætter pris på tekster, der rimer.

Din tekst vil blive bedømt af en jury bestående af medlemmer fra Orkester MidtVests bestyrelse og koncertens dirigent, Ole Faurschou. Vinderen vil få sin tekst sunget af hele salen til koncerten og modtager desuden to fribilletter og en gavekurv som tak.

Praktisk information

  • Frist for indsendelse: 5. december 2024.
  • Send din tekst til Ana Feitosa: arfeitosa@hotmail.com.
  • Vinderen får besked den 19. december 2024.

Nytårskoncerter 2025

Vores koncertprogram byder på alt fra opera- og operette-arier til musicalklassikere, og der er selvfølgelig masser af fællessang på programmet – ledet af ingen ringere end Katrine Muff, kendt som hele Danmarks korleder fra DR.

Tekst og vers

Land of hope and glory

Land of hope and glory
Mother of the free
How shall we extol thee
Who are born of thee

Wider still and wider
Shall thy bounds be set
God who made thee mighty
Make thee mightier yet
God who made thee mighty
Make thee mightier yet

Land of hope and glory
Mother of the free
How shall we extol thee
Who are born of thee

Wider still and wider
Shall thy bounds be set
God who made thee mighty
Make thee mightier yet
God who made thee mighty
Make thee mightier yet

Melodi

Se melodi her.