Nytårskoncert med Preben Kristensen og Trine Jepsen

Preben Kristensen er solist og konferencier ved nytårskoncert

Sammen med tidligere grand prix-vinder Trine Jepsen, Vestjysk Koncertkor og et veloplagt Orkester MidtVest skal Preben Kristensen styre årest nytårskoncerter.

 

Preben KristensenHer kommer der knald på Champagnegaloppen og en masse anden festlig musik. Tonerne leveres af Orkester MidtVest og Vestjysk Koncertkor. Med så mange medvirkende er der mulighed for at spille musikken i fuld skala.

 

Alle de medvirkende har jysk baggrund. Preben Kristensen voksede op i Skive. Han er uddannet på teatret i Aarhus, hvor han mødte Thomas Eje og Anders Bircow. De skabte Linie 3. Preben Kristensen har medvirket i en lang række teaterforestillinger og musicals, blandt andet "Phantom of the Opera" på Det Ny Teater i København.

 

Trine JepsenTrine Jepsen bor i Herning og nærmer sig afslutningen af en barselsorlov. Hun blev kendt via pigegruppen EyeQ og har to gange vundet Dansk Melodi Grand Prix. Trine Jepsen har medvirket i en række opsætninger af musicals i Holstebro, blandt andet "Miss Saigon" og "Evita".

 

Orkester MidtVest er landsdelens eget symfoniorkester med professionelle musikere, talentfulde unge musikelever og de bedste amatørmusikere, også fra Ringkøbing-egnen. Vestjysk Koncertkor har sangere fra hele Midt- og Vestjylland, også fra Ringkøbing-området.

 

Koncerten dirigeres af David Riddell. Han leder til daglig Randers Kammerorkester.

 

David Riddell


« Tilbage