Første koncert sammen i ti år

13-03-19

For første gang i 10 år kan de to midt- og vestjyske musikgrupper Ensemble MidtVest og Orkester MidtVest opleves i en fælles koncertrække. Samarbejdet fejrer Orkester MidtVests 25-års jubilæum og udvikler samtidig de musikalske talenter i området. 

Et 25-års jubilæum skal fejres med manér. Derfor har Orkester MidtVest inviteret fire musikere fra navnebroderen Ensemble MidtVest til at spille tre jubilæumskoncerter med det 40 mand store Orkester MidtVest i Silkeborg, Ikast og Skive.

– Vi glæder os rigtigt meget. Det er lidt usædvanligt, at der er fire solister på scenen – normalt er der kun en eller to – så det bliver en stor oplevelse for orkesteret at stå på scenen med så mange solister fra så dygtigt et ensemble, siger Niels Bastrup, orkesterchef for Orkester MidtVest, som holder til i Holstebro.

 

Klassiske perler

De to orkestre spiller wienerklassiske perler til de tre koncerter – blandt andet Mozarts Sinfonia Concertante og Beethovens Coriolan Ouverture. Solisterne fra Ensemble MidtVest er Charlotte Norholt på fløjte, Peter Kirstein på obo, Neil Page på horn og Yavor Petkov på fagot.

Det bliver de to midt- og vestjyske musikgruppers første koncerter sammen i 10 år. De fælles koncerter markerer et intensiveret samarbejde, som skal være med til at løfte den klassiske musik i Midt- og Vestjylland og styrke talentudviklingen.

– Med samarbejdet håber vi at gøre endnu flere opmærksomme på, at der i Midt- og Vestjylland er tilbud af høj kvalitet inden for klassisk musik – spillet af lokale musikere, siger ensemblechef for Ensemble MidtVest, Klara Bernat, mens Niels Bastrup tilføjer: 

–  De to musikgrupper har to forskellige publikummer. Ved at spille sammen får vi lejlighed til at møde hinandens publikummer, og de får lejlighed til at møde et nyt orkester eller ensemble og forhåbentlig få en ny og spændende oplevelse.

 

Udvikling af talenter

Orkester MidtVest, der så dagens lys i 1994 under navnet Ringkøbing Amts Symfoniorkester og i 2007 efter amternes nedlæggelse skiftede navn til det nuværende, er en fantastisk blanding af unge talenter

Kort om os

Orkester MidtVest er symfoniorkester for hele Midt- og Vestjylland og består af både professionelle musikere og spirende talenter.

Vores opgave er at fremme talentudviklingen og udbrede glæden ved klassisk musik til et stadig større publikum.

Kontakt

Orkester MidtVest
c/o Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16
7500 Holstebro

 

 CVR 39906341
Konto 7600 - 1538966