Hornist i verdensklasse gæster Orkester MidtVest

Hornist Hervé Joulain, der spiller waldhorn, er en af årets solister ved Klassiske Dage 2020. Hervé er ikke blot førstehornist i Orchestra National de France, han er også tidligere hornprofessor i Paris og beskrives af flere i det professionelle musikmiljø som en hornist i verdensklasse. Som optakt til hans besøg i Danmark har han givet et interview, hvor han fortæller lidt om sig selv, sit instrument og noget af den musik, han skal spille under sit besøg i Danmark.

Hvem er Hervé Joulain?

Jeg blev født i Frankrig, på vestkysten (La Rochelle). Jeg begyndte at spille waldhorn som 7-årig, men det var min bedstefar, som valgte dette instrument for mig. Han fik mig faktisk også i gang med at spille violin. Han var en god musiklærer, bedre end mange såkaldt professionelle.

Senere flyttede jeg til Paris og fik nogle af de bedste legater i Frankrig. I dag spiller jeg stadig et instrument, som jeg ikke selv havde valgt – og for mig er det en fordel, for jeg bruger instrumentet til at skabe musik mere end til at finde en indre glæde ved instrumentet.

Siden 2011 har jeg været førstehornist ved Orchestre National de France (det franske nationale symfoniorkester) i Paris. Jeg spiller nogle gange også i Italien – det er bare et fantastisk land at øve i!

Hvilke projekter arbejder du på lige nu?

Mit største aktuelle projekt er helt klart min bog om horn, som jeg har arbejdet på og tænkt på gennem 35 år, og engang, hvor jeg var ramt af jet lag og befandt mig i Korea, besluttede jeg mig for at skrive bogen færdig og arbejdede på den ti nætter i træk.

Det har været en stor fryd, næsten som at få en lille ny, haha! Seriøst, det er en stor glæde at finde de bedste tricks for at gøre hornister bedre og mere effektive.

Blandt aktuelle indspilning vil jeg nævne den nyudgivne ”Melodies” (17 originale temaer for horn). Jeg tager nogle eksemplarer med til Holstebro.

Her i sommer har jeg også indspillet fransk musik for horn og klaver, og jeg glæder mig til nogle smukke værker for violin, cello og horn – med Sebastian Fagerlund på klaver, snart på vej udgivet på “Bis Records”.

Waldhorn er efter sigende meget vanskeligt at spille på. Fortæl os om dit instrument?

Blandt messingblæserne er waldhorn ganske svært at spille, formentlig på grund af længden: 4,5 meter med en konisk udformning. Det betyder, at ingen af tonerne er lette at spille. Men eftersom jeg jo ikke selv har valgt instrumentet, så tænker jeg ikke så meget over, at det er svært.

Den bedste teknik er at kontrollere lufttrykket ved indblæsningen og danne tonen allerede der, sådan at instrumentet nærmest bliver reduceret til kun at være en lydforstærker. Når det kommer til stykket, er processen meget lig sang. Jeg prøver faktisk altid på at synge ind i instrumentet for at stræbe efter at finde den lette, naturlige frasering.

Ved Klassiske Dage skal du opføre Richard Strauss’ ”Hornkoncert nr. 2”. Hvad kan vi se frem til?

Da jeg talte med Janne Thomsen om 2020-programmet, var vi i tvivl om, hvor vidt vi skulle spille den første hornkoncert (skrevet af Richard Strauss, da han var 18 år) eller den anden hornkoncert, som var skrevet kort før hans død (Hornkoncert nr. 2 blev uropført i 1942, syv år før komponistens død).

Begge koncerter er gode, jeg er glad for, at vi har lagt os fast på Hornkoncert nr. 2, som repræsenterer den store Richard Strauss’ livsværk.

Orkestreringen er ikke stor, men alle blæsergrupper er repræsenteret (i symfoniorkestret, som spiller sammen med solisten), og du vil fornemme en komponist på toppen af sit skaberværk. Nuancerne i lydbilledet er så veludført, at lytteren automatisk bliver forført af Strauss’ geni og vil træde ind i en vidunderlig verden, hvor han skaber de smukkeste drømmebilleder.

Solist-delen for horn er udfordrende, men på samme tid helstøbt i melodi og tematisk stemning, så du føler dig aldrig alene eller afsondret fra orkestret. Den langsomme sats er som et symfonisk værk, hvor hornet er i dialog med de andre solister i orkestret. Den sidste sats er sprudlende og typisk for Strauss’ musik, især hans operaværker.

Du har optrådt på mange små spillesteder og festivaller i mange lande. Er det anderledes end at spille med et symfoniorkester?

At spille musik er altid den samme oplevelse, uanset hvor i verden du er. Der er ikke noget publikum, som er bedre end andre. Jeg har stor respekt for musikelskere overalt i verden.

Men jo, det er lidt anderledes at optræde med 50 eller 60 symfoniorkester-musikere bag dig. Det giver nogle små ændringer i din måde at spille, blandt andet fordi lyden er højere, og du skal spille lidt kraftigere. Små fraseringer, ændringer og nuancer vil også skulle overdrives for at blive opfanget.

Jeg har optrådt med over 100 forskellige orkestre. Det er noget, som jeg ønsker for alle musikere at opleve. Det er en forskellig oplevelse hver gang og altid en ny udfordring – meget, meget spændende!

Har du optrådt i Danmark før? Eller måske besøgt Danmark som turist?

Sammen med mit tidligere ensemble “Octour á Vent Paris-Bastille” har jeg flere gange spillet på “Lousiana” – museet for moderne kunst, nord for København. Det var supersjovt at være der og fantastisk at skabe musik i de exceptionelle omgivelser. Jeg har dejlige minder om det.

I juni 2018 var jeg i jeres område for at spille sammen med Ensemble MidtVest. Det var en vidunderlig oplevelse – musikerne er så dygtige og søde, og vejret var fantastisk! Vi fik også set fodbold-VM sammen. Jeg har stadig en masse gode billeder af den flotte natur.

Jeg har i øvrigt hørt, at I er begyndt at fremstille vin i Danmark nu, så jeg burde nok komme igen snart – med eller uden musikprojekter! 

Jeg glæder mig til, at vi ses i Holstebro.

Hervé Joulain