Pressemeddelelse
Orkester MidtVest (OMV) og Midt-Vestjysk Ungdomssymfoniorkester (MiVU)

Efter gensidig overenskomst og aftale har bestyrelsen for de to orkestre og orkesterchef Anna Sakham Jalving besluttet at afslutte samarbejdet.

Anna har netop ledt Orkester MidtVest gennem et imponerende koncertforløb, herunder præsentationen af værket “Haydns Skabelsen” med deltagelse af flere kor og koncerter i Viborg, Holstebro og Århus.

“Vi har været meget tilfredse med det koncertforløb, som modtog stor ros og opbakning, samt tilslutning overalt. Samtidig er vi blevet enige om, at vores veje skal skilles og jeg takker Anna for samarbejdet og ønsker hende alt godt fremover” udtaler formanden, Jens Dammeyer Sørensen.

Jeg er taknemmelig for den tid, jeg har haft som orkesterchef, og jeg ønsker orkestret alt det bedste i fremtiden. Jeg ser frem til at udforske kommende muligheder og udfordringer,” udtaler Anna Sakham Jalving.

Bestyrelsen vil nu begynde at overveje den fremtidige organisering med henblik på ansættelse af en ny orkesterchef.