Forårsmusik med Orkester MidtVest Oplev Haydns ’Skabelsen’ i en storslået koncertoplevelse!

Orkester MidtVest glæder sig til at spille Joseph Haydns store værk ‘Skabelsen’ i Viborg, Aarhus og Holstebro.

Jeg glæder mig meget til at Orkester MidtVest skal spille Joseph Haydns store værk ‘Skabelsen’, der er et af de mest betydningsfulde værker fra den wienerklassiske periode,” fortæller Anna Jalving, Orkesterchef i Orkester MidtVest. ”Værket opføres under ledelse af dirigent Søren Birch, sammen med Kor72 til Viborg International Kammermusikfestival og med Coro Misto i Aarhus og Holstebro. Solisterne er Frederikke Kampmann (sopran), Gerald Geerink (tenor) og Steffen Bruun (bas) og vil med deres kæmpe musikalitet og store talenter gøre denne ‘Skabelsen’ til noget helt særligt.


Med sin majestætiske skildring af verdens skabelse, har Joseph Haydns skabt et værk der appellerer både til kendere af klassisk musik og til dem, der er nye i genren,” fortæller Anna Jalving. ”Dens dybde og originalitet gør, at den fortsat er fascinerende, selv for dem, der har hørt værket mange gange.”

BESTIL BILLETTER HER


Værket opføres under ledelse af dirigent Søren Birch.

Om værket

Joseph Haydn var en af de mest betydningsfulde komponister i den klassiske periode og havde stor indflydelse på Mozart og Beethoven. Han var kendt for sin evne til at skabe musik, der både var letforståelig og dybt følelsesladet. Hans værker spænder fra symfonier og sonater til operaer og oratorier. Et af hans mest berømte oratorier er “Skabelsen”.

“Skabelsen” var færdigkomponeret i 1798 mens Haydn var på toppen af sin karriere. Værket er baseret på 1. Mosebog, Davids salmer og John Miltons episke digt ”Paradise Lost” (Det tabte paradis). Det fortæller historien om Guds skabelse af verden og mennesket. af Skabelsesberetningen.

Musikken er præget af Haydns karakteristiske stil med klare melodier og rytmer. Der er også en rigdom af harmonisk opfindsomhed og kontrapunktiske teknikker, ikke mindst i korsatserne.

Medvirkende

Frederikke Kampmann (sopran)

Gerald Geerink (tenor)

Steffen Bruun (bas)

Søren Birch (dirigent)

Coro Misto

Orkester MidtVest

Kor 72 (Viborg)

Orkester MidtVest

Orkester MidtVest blev grundlagt i 1994 af det daværende Ringkjøbing Amt under navnet Ringkøbing Amts Symfoniorkester. Orkestret er en fantastisk blanding af unge talenter og erfarne musikere. Halvdelen er unge fra blandt andet Musikalsk Grundkursus, MGK, mens den anden halvdel er voksne musikere, professionelle såvel som rutinerede amatører. Orkestrets besætning med professionelle musikere, unge talenter, bl.a. MGKere fra MGK MidtVest og Kulturskolen Viborg, og dygtige amatører sikrer et højt musikalsk niveau samtidig med, at det baner vejen for fremtidens klassiske musikere. De professionelle musikere varetager de ledende pladser i orkestret og sikrer en god base for hele orkestret samt høj kvalitet på tværs af alle solostemmerne.