Orkester MidtVest søger partnere

Orkester MidtVest søger partnere

Orkester MidtVest fejrer i 2019 sit 25-års jubilæum. Orkestret er inde i en positiv udvikling, hvor det de seneste år har øget sine koncertaktiviteter, oplevet stigende publikumstal og spillet med store navne som bl.a. Martin Brygman, Caroline Henderson, Peter Lodahl og Preben Kristensen.

For at fortsætte denne udvikling ønsker Orkester MidtVest at indgå samarbejde med en række partnere, som kan se en ide i at støtte det regionale kulturliv til gavn for borgerne og beskæftigelsen.

Interesserede virksomheder kan henvende sig til orkesterchef Niels Bastrup på niels@omv.dk for mere information om mulighederne for at bliver partner med Orkester MidtVest.

 

Kort om os

Orkester MidtVest er symfoniorkester for hele Midt- og Vestjylland og består af både professionelle musikere og spirende talenter.

Vores opgave er at fremme talentudviklingen og udbrede glæden ved klassisk musik til et stadig større publikum.

Orkesterchef til Orkester MidtVest

Wolfgang Amadeus Mozarts sidste mesterværker blev udbredt med dansk hjælp og kan til april opleves i tre midtjyske kirker.

Det var Wolfgang Amadeus Mozarts tidligere elev og komponist Franz Xaver Süssmayr, der af Constanze blev peget på til at færdiggøre Requiet ud fra Mozarts skitser. Men enken fik også hjælp fra dansk side.

- Hvad mange ikke ved er, at det var den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen, der hjalp Constanze i det store arbejde med at forvalte og udgive Mozarts efterladte værker. De to mødtes i 1797, da danskeren var ansat i den danske udenrigstjeneste i Wien, fortæller Niels Bastrup.

Constanze og Georg blev viet i 1809 og flyttede året efter til København, hvor de sammen boede i 10 år. Parret samarbejdede ikke kun tæt om at få udgivet Mozarts værker, men også på historiens første biografi af W. A. Mozart, der blev udgivet to år efter den danske diplomats død i 1828.

Musik fra tiden i København

Koncerten indledes med musik fra Constanzes tid i København af en af hendes bekendte fra tiden i Danmark, komponisten F.L.Æ. Kunzen.

Koncerten byder desuden på en perle af en Mozart-arie, som han skrev til sin hustru Constanze, og som hun sang ved uropførelsen i Salzburg, ”Et Incarnatus est” fra ”Den store Messe” i c-mol. Slutteligt høres Mozarts sidste værk ”Requiem i d-mol” i den version, som Süssmayr færdiggjorde ud fra Mozarts skitser. 

Orkester MidtVest får i koncerten musikalsk selskab af Aarhus Universitetskor, Søren Birch (dirigent), Steffen Bruun (bas), Anders Kampmann (tenor), Josefine Andersson (alt) og Frederikke Kampmann (sopran, skuespiller). Koncerten opføres i Viborg Domkirke 3. april; i Nørrelandskirken, Holstebro 9. april og i Sankt Lukas Kirken, Aarhus 10. april. Alle koncerter starter kl. 16.00, og der kan købes billetter på Orkester MidtVests hjemmeside samt i døren - med forbehold for udsolgt.

Orkesterchef takker af

Koncertrækken markerer også afslutningen på Niels Bastrups periode som orkesterchef. Niels Bastrup kom til i 2013 og har således stået i spidsen for Orkester MidtVest i mere end otte år.

- Jeg er taknemmelig for de otte gode år, jeg har haft med Orkester MidtVest og de mange engagerede mennesker omkring det, og jeg synes, vi kan se tilbage på en masse gode koncertrækker både i de lokale musikforeninger og i de større koncertsale.

Orkestrets fokus på talentudvikling har været en vigtig hjørnesten i Niels Bastrups periode, hvor næste trin i denne udvikling bliver MidtVest Ungdomsorkesters deltagelse i Florence Youth Festival i Italien til sommer. Niels Bastrup tiltræder en stilling som Sales Manager ved firmaet EarMaster, som laver software til musikundervisning i hørelære og musikteori.

Kontakt

Orkester MidtVest
c/o Holstebro Musikskole
Bisgårdmark 16
7500 Holstebro

Orkesterchef
Oliver Quast
Tlf. 24888777
mail@omv.dk

Se flere

CVR 39906341
Konto 7600 - 1538966